Skyggen er de sider af os selv vi har undertrykt, fornægtet, adskilt os fra, projiceret over på andre, og gemt godt væk for os selv. Det skete som regel mens vi var børn, fordi det var en betingelse for at være accepteret i vores familie og øvrige kultur. Dermed er skyggerne som udgangspunkt gemt mere eller mindre godt af vejen og svære at få øje på. Mange skygger er desuden kulturelt bestemte, hvilket betyder, at alle vores venner, bekendte og kolleger har de samme skygger. Hvilket bare gør dem endnu sværere at få øje på.
Nogle gange har vi endda erstattet de oprindelige følelser med “dækfølelser”, fordi den oprindelige følelse ikke var accepteret i vores opvækst. Mange ”pæne piger” måtte eksempelvis ikke være vrede, så de græder i stedet for, måske endda uden at opdage, at det egentlig er fordi de er vrede. Mens mange ”stærke mænd” ikke måtte græde, så de bliver vrede hver gang de føler sig udsatte og sårbare – uden at være bevidste om, hvad der foregår i dem.
De kraftige reaktioner kan både være ”positive”: ”Åh, ham og ham er bare SÅDAN et fantastisk menneske, og jeg beundrer virkelig hans evne til det og det, gid jeg kunne hvad han kan.” Og negative: ”Jeg HADER bare racister, de er så ensporede og onde, jeg går normalt ikke ind for fængsel, men i det tilfælde kunne det være rart at sende dem alle sammen til en øde ø i Stillehavet.”
Både de negative og positive reaktioner kan meget vel dække over en lignende eller beslægtet egenskab / kompetence i os selv, vi ikke har turdet (eller måttet) bruge og udvikle, og som derfor ligger gemt i skyggen.
Det betyder, at der er dele af os selv vi ikke tager ansvar for. Og det betyder igen, at vi har bundet en vis mængde energi fast i vores skygger – hvilket forhindrer os i at udvikle vores potentiale yderligere. Ken Wilber sammenligner det med, at vi alle sammen er født med vores personlige niveau af energi på 100 %. Men hver gang vi undertrykker en side af os selv ind i skyggen, falder energiniveauet. Hvis vi ikke gør noget ved det, men tillader det at fortsætte over mange år, kan vi risikere at energiniveauet er så lavt, at vi kun lige kan overleve, men ikke udvikle os. Derudover er skygger årsag til mange konflikter, som verden nok kunne have brug for, at vi havde færre af. Ligesom vi bruger unødigt meget energi på at pege fingre af andres svagheder – eller prise deres styrker – frem for at forholde os til os selv. I stedet for fuldt ud at leve vores eget liv, bruger vi tid på at observere andres.
Det er derfor essentielt at opdage vores skyggesider – både de “positive” og de “negative”. Så vi kan integrere dem og dermed frisætte energien til mere udviklende formål. Og så vi får et renere felt at kommunikere i med andre.
Ken Wilber anbefaler ikke mindst Robert Augustus Masters, når det kommer til skyggearbejde, og det kan jeg kun varmt støtte op omkring. Masters har udgivet det mest fantastiske kursus i DVD-form (fås også som lydfiler, der kan downloades), hvor man får virkelig meget for pengene: Knowing your shadow.
Hvis man kan huske – eller har mod på at lære at huske – nattens drømme, kan drømmearbejde også vær en god kilde til at opdage skygger. Ligesom man kan bruge 3-2-1-metoden, som er beskrevet i Integral Livspraksis.
Og ellers er det oplagt at gøre det til en vane at notere situationer ned, hvor man har stærke reaktioner – så man over tid kan se, om de danner et mønster. Hvis man for eksempel i bestemte situationer råber af tv-avisen, bliver vred i trafikken, græder i på jobbet, eller beundrer den samme type mennesker. Så vi kan blive bevidste om, at der kan være flere lag af sandhed end vores umiddelbare opfattelse af situationen – og forsøge at tage ansvar for vores del af det.
Modultjek SKYGGE
18. Arbejder jeg dagligt / flere gange om ugen med at bevidstgøre mine skygger, såvel som med at integrere dem?
19. Har jeg en liste over skygger, jeg har fået øje på, men ikke fået integreret endnu?
Vil du tilbage til Integralt modultjek?