Etik

Integral etik handler om at være et godt menneske. Altså at praktisere godhed i hverdagen. Og indeholder dermed alle tænkelige måder at være ærlig, autentisk, omsorgsfuld og modig på. Så vi bevarer vores integritet, og drager omsorg for så mange perspektiver som muligt (som minimum både 1., 2. og 3. person). Man plejer at sige “behandl andre, som du vil behandles”, men integral etik foreslår dig at behandle andre som de vil behandles, uden at gå på kompromis med vores egne værdier.

Et af de fem elementer af Integral teori er Udviklingsniveauerne. Efterhånden som vi vokser op og bliver modne og helstøbte mennesker, er vi i stand til at udvise en mere og mere inkluderende form for etik. I starten tænker vi mest på, hvad der er vigtigst for MIG. Derefter hvad der er vigtigt for min familie, mit samfund og mit land. Her er mange ikke nået videre… Men det næste skridt efter lokalsamfundet er at være i stand til at inkludere alle mennesker på kloden. Og i sidste ende hvad der er vigtigst for alle levende væsener, inklusiv naturen og planeten.

I den moderne verden, hvor videnskaben berettiget har en stor vægt, har religionerne fået en langt mindre betydningsfuld rolle. Især i de tilfælde, hvor religionerne ikke vil anerkende videnskabens fakta, har det ofte været svært for det moderne menneske at få tro og videnskab til at hænge sammen. Så i stedet for at tillade troen at vokse med tiden, har mange af os set os nødsagede til at forlade troens verden. Dermed har vi ikke alene vendt ryggen til vores intuition og de oplevelser, der ikke kan måles og vejes – men vi har også vendt ryggen til etik. Vi har simpelthen glemt at bruge tid på at inkludere drøftelser om moral og etik i vores beslutninger. Som jeg ser det, har vi derfor noget at indhente her.

I stedet for at have lært, hvordan vi inkluderer etik i vores daglige valg, er vi er blevet lidt som ubevidste børnehavebørn, der slås om retten til at lege med legetøjet. Det synes jeg vi ser eksempler på i politiske debatter, men også i mange andre sammenhænge, som når vi taler om integration. I hvert fald i Danmark, hvor de fleste af os har nogenlunde den samme (manglende) religiøse baggrund, er vi blevet meget ubevidste om, hvorfor vi mener noget er rigtigt eller forkert. Og har svært ved at argumentere for det. Så når folk med en anden kulturel eller religiøs baggrund end os udfordrer os, går vi nemt i baglås.

Det handler selvfølgelig meget om vores evne til at kunne udtrykke vores tanker og følelser på en assertiv måde, som for manges vedkommende nok er noget utrænet. Det vil jeg komme mere ind på under modulet Relationer. Men det handler også meget om, at vi simpelthen ikke er bevidste om hvilke værdier vi opererer ud fra, og hvilke værdier de andre kommer fra. Hvilken etik ligger til grund for vores velfærdssamfund og vores demokrati? Og hvad betyder vores daglige adfærd for bevarelsen såvel som udviklingen af det? Vi forstår måske intuitivt, at der er en sammenhæng, men har svært ved at se, hvad der helt konkret betyder noget, og hvad der faktisk ikke er så vigtigt. Og vi er i hvert fald ikke vant til at tale om det på en objektiv og assertiv måde. Så følelserne kommer hurtigt i kog – og så kan det føles mere sikkert ingenting at sige. Hvilket jo er lige så slemt.

 

Tre former for etisk værdi

Integral etik anerkender tre forskellige former for værdi i levende væsener:

• Grundværdi. Alle entiteter, fra det mindste atom til et dyr, et træ eller menneske, udgør sit eget vigtige udtryk af Ånd, Tomhed, Fyldthed eller “Gud”. Dermed fortjener alle dele af universet, at der bliver taget etisk hensyn til dem. Vi er alle gensidigt afhængige. Hver en del, stor som lille, har sin egen værdifulde rolle at spille. Det er derfor etisk forkasteligt at tilsidesætte enkeltdele som uden værdi, eller ikke værd at blive taget hensyn til.
• Iboende værdi. Det henfører til, at hver en del af universet ikke har den SAMME værdi. Jo mere udviklet, jo mere værdi. Derfor vil vi uden at tøve hellere bevare et menneske end en en-cellet organisme, hvis vi er nødt til at vælge. Men i mange andre tilfælde er det sværere at vælge.
• Relativ værdi. Hvilket henfører til, at hver situation er forskellig, og derfor har alle dele ikke den samme værdi i forskellige situationer. Forestil dig, at I er en gruppe, der har måttet redde jer fra druknedøden ved at hoppe over i en redningsbåd. Så nu sidder I der midt i det store hav uden land i sigte. Og ved ikke hvor mange dage der går, før I bliver reddet. Problemet er, at I er 10 personer, og båden kan kun klare 7. Hvis I alle 10 bliver, dør I alle. Så tre af jer må enten frivilligt hoppe ud igen, eller smides ud, og det skal gå hurtigt. Men hvem skal ofres? Vil du vælge Einstein over en mor til fem? Og hvis én er jer er single og barnløs, men er overlevelsesekspert, har hun så ikke en relativ værdi her og nu, der bør tages med i betragtning? Måske kan hun øge sandsynligheden for at den tilbageværende gruppe overlever, indtil de kan finde i land eller blive reddet? Osv.

 

Integral etik opfordrer os til at regelmæssigt at overveje sådanne etiske spørgsmål, så det bliver en integrereret del af vores tankegang. Og dermed noget vi bevidst kan forholde os til, både i vores egne handlinger og i samarbejdet med andre.

 

Tre etiske perspektiver (1., 2. og 3. person)

Integral etik foreslår, at vi regelmæssigt stiller os selv følgende tre spørgsmål:

1. Hvad bør JEG gøre i denne situation? Hvad er det rigtige for mig at gøre? Både ud fra mine personlige værdier – og ud fra de øvrige hensyn, jeg er bekendt med, og er i stand til at forholde mig til lige nu? (1. person)
2. Hvad bør VI gøre? Hvad bør vi gøre som gruppe lige nu? Ingen af verdens store udfordringer kan løses som et one-man-show, så det er en vigtig drøftelse at lære at gøre sig i alle mulige gruppesammenhænge. I familien, i foreninger, på jobbet, i politik, osv. (2. person)
3. Hvad bør der gøres ved DET? I forhold til konkrete problemstillinger, hvilke løsninger kan jeg og vi så finde frem til? Og arbejde sammen om at implementere i praksis? Det kan være problemstillinger i familien, i nærsamfundet, på landsplan, på verdensplan. Inden for områder som sult, helbred, klima, osv. Og kan vi designe strukturer og systemer, der kan hjælpe så mange som muligt med at gøre det samme? (3. person)

 

Modultjek ETIK

 

Vil du tilbage til Integralt modultjek?