Arbejde

De fleste af os bruger den største del af vores vågne tid på vores arbejde. Din integrale livsstil hører derfor også til her. Din praksis vil over tid påvirke din adfærd på jobbet: Hvordan du taler med dine kolleger, kunder og andre samarbejdspartnere. Herunder hvordan du håndterer konflikter, og hvordan du bruger specifikke situationer til at øge din forståelse for andre menneskers perspektiv.

Men på sigt vil det sandsynligvis også påvirke hvilken type job du vælger at bruge din tid på, hvilke værdier virksomheden har, hvor meget tid du arbejder i forhold til tiden sammen med din familie og venner, osv.

I vores del af verden har vi typisk stort råderum på vores arbejdspladser, og i Danmark er medarbejdertilfredsheden generelt set høj. Det, sammen med vores velfærdssamfund, er medvirkende til, at vi flere gange siden 2012 er blevet vurderet til at være “verdens lykkeligste folkefærd” af UN Sustainable Development Solutions Network (SDSN). Men som alle danskere ved, har vi stadig vores at slås med. Så den fine vurdering skyldes måske snarere, at det står ret skidt til i de andre lande…?

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport fra 2015, Sygdomsbyrden i Danmark, er der i hvert fald nok at tage fat på. Det jeg blandt andet hæfter mig ved er, at hvor fysisk nedslidning for 30 år siden var hovedårsagen til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er det i dag “psykisk nedslidning”. Dvs. angst, depression, og skizofreni. Misbrug fylder også negativt i statistikkerne. Det er selvfølgelig vores generelle livsstil og ikke kun vores arbejde, der er medvirkende. Men da vi trods alt bruger hovedparten af vores vågne timer på jobbet, er det ikke til at komme uden om: Arbejdspladserne har brug for et kraftigt gennemsyn for at reducere sit medansvar for miseren.

Som forklaret under Integral teori og Kvadranter er der altid mindst fire sider af en sag:

• Jeg-perspektivet (1. person, det indre og individuelle perspektiv): Hvad er mine egne værdier og overbevisninger? Og hvordan lader jeg dem påvirke min indstilling til hvordan jeg lever mit liv, og hvad jeg vil være med til af rammer på jobbet?
• Det-perspektivet (3. person, det ydre og individuelle perspektiv): Hvordan er min observerbare adfærd på jobbet? Hvordan udfører jeg rent praktisk mit arbejde? Og hvilke kompetencer har jeg i forhold til at udleve et harmonisk og energigivende arbejdsliv?
• Vi-perspektivet (2. person, det indre og kollektive perspektiv): Hvad er mit teams og min chefs værdier, og hele arbejdspladsens værdier? Hvilke rammer givet det mig og os?
• Dets-perspektivet (3. person, det ydre og kollektive perspektiv): Hvordan er arbejdspladsen organiseret? Hvordan træffer vi beslutninger (hvem bestemmer hvad)? Hvilket formål efterlever vi? Og hvad med principper for aflønning, arbejdspladsens fysiske rammer, og muligheden for at holde kreative pauser? Har vi en stress-politik (og bliver den efterlevet), osv.

Det betyder, at hvis jeg bliver syg af at gå på arbejde, er vi sammen nødt til at kigge på alle fire perspektiver for at rette op på det. Hvis jeg kun arbejder med de to første perspektiver (hvilket er en typisk måde at håndtere stress på i virksomhederne i dag) – og jeg derfor kommer tilbage til et uændret team og en uændret organisationsstruktur – så vil jeg sandsynligvis blive syg igen. Og gradvist vil flere og flere af mine kolleger sandsynligvis også blive syge – for det er ikke kun vores individuelle indstilling, der har en betydning, men også teamets værdier og arbejdets organisering.

Her bliver jeg simpelthen nødt til at fortælle om min yndlingsbog, Fremtidens organisation, af Frederic Laloux! Som illustrerer, at det sagtens er muligt at organisere arbejdspladserne på en anden og mere helhedsorienteret måde, så mennesker trives i stedet for at blive syge. Faktisk er der allerede flere virksomheder derude, der har smidt de stive hierarkiske måder væk, og fundet mere organiske og helhedsorienterede løsninger. Man kan også kigge på online-versionen: Reinventing Organizations – wiki.

Modultjek ARBEJDE

Vil du tilbage til Integralt modultjek?